Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1551/2015 · Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand

BEK 1551/2015 Art. 9

Udstedelse af tilladelser til ålefiskeri

In KraftAmtlicher Text

På grundlag af forudgående aktivitet i ålefiskeriet i form af landinger, der er registreret i NaturErhvervstyrelsen, jf. § 11, § 14, og § 17, eller ved registrering i NaturErhvervstyrelsen af anmeldelse af opstilling af bundgarn og bundgarnslignende redskaber, jf. § 15, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning udstede tilladelse til berettigede erhvervsfiskerselskaber, erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og ålebedrifter.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan ved beslutning om udstedelse af tilladelserne begrænse det tilladte antal redskaber, m.v. hvis hensynet til den europæiske ål, vurderes at kræve det.

Stk. 3. I tilladelsen fastlægges nærmere vilkår for fiskeriet herunder om: 1) Typen og antallet af redskaber, der må anvendes. 2) Varigheden af tilladelsen. 3) Angivelse af de fartøjer, der kan anvendes til at fiske, medbringe, opbevare og lande ål. 4) Krav om indrapportering til NaturErhvervstyrelsen via logbog.

Stk. 4. Vilkårene for tilladelsen kan ændres bl.a. i lyset af behovet for at beskytte den europæiske ål herunder overholdelse af Rådets Forordning (EF) nr. 1100/2007. Tilladelsen kan tilbagekaldes og anvendelse af redskaber og tilladelsernes varighed kan indskrænkes. Desuden kan der stilles vilkår om, hvor fiskeriet må finde sted. Tilladelserne kan desuden gøres betinget af yderligere vilkår.