BEK 1491/2015 · Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler
BEK 1491/2015 Art. 7
Bestemmelser om anlæg eller aktiviteter på ikke-listevirksomheder
Inden etablering af anlæg eller aktiviteter skal virksomheden anmelde dette skriftligt til tilsynsmyndigheden. Anmeldelsen skal sendes senest otte uger, før anlægget eller aktiviteten sættes i drift.
Stk. 2. Virksomheden skal skriftligt anmelde til tilsynsmyndigheden, hvis et anlæg eller aktivitet udvides eller ændres væsentligt. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger herom og sendes senest otte uger, før ændringen eller udvidelsen sættes i drift.