Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1452/2015 · Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

BEK 1452/2015 Art. 19

In KraftAmtlicher Text

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at foretage anmeldelse af flytning af jord eller at sikre sig, at anmeldelse er sket, jf. § 4, stk. 1 og 2, 2) flytter jorden i strid med fristerne for anmeldelse i § 5 og § 6, stk. 1, 3) flytter jorden, hvor den samlede jordflytning udgør 1 m 3 jord eller mindre, i strid med bestemmelserne herom i § 6, stk. 2 eller 3, 4) undlader efterfølgende anmeldelse i strid med bestemmelserne om akut flytning af jord, jf. § 7, 5) foranstalter flytning af jord i strid med § 7 eller i strid med oplysningerne i anmeldelsen, 6) flytter jorden efter en samlet anmeldelse i strid med bestemmelserne herom i § 8, 7) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, 8) undlader ajourføring af oplysninger efter § 11, stk. 2 eller 3, eller undlader at anvende et skema for anmeldelse i forbindelse med anmeldelse, jf. § 9, stk. 1, 9) undlader at efterleve kravene om analyser, kategorisering, prøvetagning m.v. i § 10, 10) undlader at udlevere eller fremsende ajourført anmeldelse, jf. § 11, stk. 1 eller 3, 11) undlader at opbevare den senest ajourførte anmeldelse, følgesedlen og analyseresultater i 2 år, jf. § 11, stk. 4, eller § 13, stk. 2 eller 3, 12) undlader at forevise anmeldelse eller følgeseddel på miljømyndighedens forlangende, jf. § 11, stk. 5, § 12, stk. 4, eller § 13, stk. 1, 13) undlader at påføre sit navn og sin adresse samt CVR-nummer på anmeldelsen, der skal anvendes som følgeseddel, jf. § 12, stk. 1, 14) undlader at være i besiddelse af følgeseddel under jordtransporten eller at aflevere følgeseddel til anden transportør eller til modtageren af jorden, jf. § 12, stk. 2 og 3, eller afleverer til anden transportør eller modtager end anført på følgesedlen, eller 15) undlader at fremsende et eksemplar af følgeseddel med kvittering til kommunalbestyrelsen, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.