BEK 1452/2015 · Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord
BEK 1452/2015 Art. 10
Anmelderen af jordflytninger, bortset fra anmelderen af jordflytninger efter § 6, stk. 3, skal sikre, at jorden er analyseret og kategoriseret efter de i stk. 2-5 nævnte regler, eller sikre sig, hvis jorden flyttes til et godkendt modtageanlæg, uden at jorden på forhånd er analyseret og kategoriseret, at det godkendte modtageanlæg efter modtagelsen foretager de nævnte analyser og kategoriseringer, jf. dog § 14.
Stk. 2. Prøvetagningen skal følge bestemmelserne i bilag 1.
Stk. 3. Jorden skal analyseres for de forureningsstoffer, der foreskrives i bilag 2.
Stk. 4. Jorden skal analyseres efter retningslinjerne i bilag 2.
Stk. 5. Jorden skal kategoriseres efter retningslinjerne i bilag 3.