BEK 1397/2015 · Bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.
BEK 1397/2015 Art. 27
Til- og fraførsel af dyr
Den zoologiske have kan udføre dyr til diagnostik og behandling udenfor den zoologiske have, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Undersøgelse eller behandling ikke kan foretages i den zoologiske have. 2) Dyret ikke har kliniske tegn på en anmeldepligtig husdyrsygdom inden udførslen. 3) Dyret er ledsaget af en repræsentant fra den zoologiske have under hele udførslen. 4) Dyret ikke kommer i kontakt med andre dyr. 5) Udstyr og faciliteter, der har været anvendt til dyret, rengøres og desinficeres umiddelbart efter undersøgelsen eller behandlingen. 6) Hospitalet eller dyreklinikken er indforstået med betingelserne for dyrets ophold. 7) Der skal føres optegnelser over dyr, der har været udført til undersøgelse eller behandling med angivelse af dyreart, tilførselssted, dato, antal og begrundelse for udførslen.