Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1380/2015 · Bekendtgørelse om modtagepligt på stationer

BEK 1380/2015 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Betingelserne for andre jernbanevirksomheders adgang til de af DSB ejede og forvaltede stationer, klargøringsfaciliteter samt andre servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse faciliteter, og betaling herfor udover den vederlagsfrie adgang, der følger af § 3, stk. 1-2, fastsættes i en aftale mellem DSB og den pågældende jernbanevirksomhed.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte aftale skal indeholde bestemmelser om følgende: 1) Passende sikkerhedsstillelse for jernbanevirksomhedens forpligtelse til at betale leje m.v., samt dækning af DSB s eventuelle tab ved jernbanevirksomhedens betalingsstandsning, konkurs el. lign. Sikkerhedsstillelse skal ske i form af en bankgaranti udstedt af en af DSB godkendt bank eller på anden af DSB godkendt måde og med en af DSB godkendt ordlyd. 2) Jernbanevirksomhedens forpligtelse til at overholde den gældende designpolitik, herunder politik for skiltning m.v., for stationsområder. 3) Voldgift.

Stk. 3. Den i stk. 1, nævnte aftale skal udfærdiges på dansk og underlægges dansk ret.

Stk. 4. Betaling for adgang udover den vederlagsfrie adgang, der følger af § 3, stk. 1-2, og særlige udlejninger efter § 3, stk. 5, til de af DSB ejede og forvaltede stationer, klargøringsfaciliteter samt andre servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse faciliteter, efter § 1, stk. 3, 1. pkt., skal fastsættes således, at betalingen dækker de fulde omkostninger i det omfang, at de er rimelige i forhold til brug af servicefaciliteterne eller de leverede ydelser, og med tillæg af en rimelig fortjeneste. Der betales særskilt for særlige lokaleleje- eller serviceaftaler udover de, der er nævnt i 1. pkt.