BEK 1342/2015 Art. 5
Hvor det er nødvendigt for, at risikoen kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, skal der under hensyntagen til vurderingen efter § 4 tillige iværksættes følgende foranstaltninger: 1) Afmærkning af områder, hvor der forekommer påvirkninger fra de biologiske agenser. Afmærkningen skal ske ved det mærke, der er vist i bilag 3 i denne bekendtgørelse og anden relevant advarselsskiltning. 2) Påvisning, hvis det er teknisk muligt, uden for lukkede systemer, af tilstedeværelse af de biologiske agenser, som påvirkningen hidrører fra. 3) Indsamling, opbevaring og bortskaffelse af affald med indhold af biologiske agenser ved brug af særlige og mærkede beholdere. 4) Særlig behandling af affaldet inden bortskaffelsen, herunder dekontaminering, om nødvendigt ved autoklavering eller kemisk desinfektion. 5) Forbud mod indtagelse af mad og drikke i lokaler eller andre områder, hvor påvirkningen kan finde sted. 6) Tilbud til ansatte om vaccination.
Stk. 2. Hvis risikoen ikke på anden måde kan nedbringes til et tolerabelt niveau, skal der, hvis muligt, anvendes personlige værnemidler i overensstemmelse med reglerne herom.
Stk. 3. Hvis der ikke med rimelighed kan anvendes personlige værnemidler efter stk. 2 skal adgang til det område, hvor påvirkningen finder sted, udelukkes, indtil risikoen er nedbragt til et tolerabelt niveau.