Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1196/2015 · Bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1196/2015 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I bekendtgørelsen forstås ved: 1) Ulykke: Ulykke efter arbejdsskadelovens § 6. 2) Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1. 3) Uarbejdsdygtig: Den tilskadekomne er ude af stand til i fuldt omfang at varetage sit sædvanlige arbejde. 4) Nærved hændelse: En hændelse, som kunne have ført til en ulykke eller en skade på anlægget af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning. 5) Sikringspligtig arbejdsgiver: Enhver arbejdsgiver, der har sikringspligt efter § 48 i arbejdsskadesikringsloven.

Stk. 2. I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014, jf. bilag 3, forstås ved: 1) Uheld, som ikke er et større uheld: Ulykke, jf. stk. 1, nr. 1. 2) Større uheld: Større ulykke, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28. 3) Kompetent myndighed: Arbejdstilsynet. 4) Sikkerheds- og miljøkritisk element: Sikkerheds- og miljøkritisk element som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25. 5) Alvorlig kvæstelse: Alvorlig personskade, jf. bilag 1. 6) Større miljøhændelse: Større miljøhændelse som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 27.