Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1184/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

BEK 1184/2015 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Der kan ydes tilskud til projekter omfattet af § 1 med op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger.

Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger i forhold til almindelig rutekørsel, der er nødvendige for at opnå en højere miljøbeskyttelse. Hvor støttemodtager udøver økonomiske aktiviteter i et marked i konkurrence, kan de støtteberettigede omkostninger omfatte: 1) meromkostninger til køb eller finansiel leasing af de af § 1 omfattede elbusser, set i forhold til tilsvarende dieselbusser, 2) omkostninger til køb eller finansiel leasing af infrastruktur m.v., 3) omkostninger til batteri til de af § 1 omfattede elbusser, og 4) omkostninger til rapportering om projektet og dets resultater.

Stk. 3 De i stk. 2 nævnte støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte udgifter til reparationer, vedligeholdelse eller drivmiddel.

Stk. 4. Hvor støttemodtager er en offentlig myndighed, der ikke udøver økonomiske aktiviteter i et marked i konkurrence, kan de støtteberettigede omkostninger omfatte: 1) meromkostninger til køb, finansiel leasing eller operationel leasing af de af § 1 omfattede elbusser, set i forhold til tilsvarende dieselbusser, 2) omkostninger til køb eller finansiel leasing af infrastruktur m.v., 3) batteri til de af § 1 omfattede elbusser, og 4) omkostninger til rapportering om projektet og dets resultater.

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte udgifter til drivmiddel.

Stk. 6. Omkostningerne opgøres eksklusiv merværdiafgift (moms). Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og anden offentlig medfinansiering.

Stk. 7. Vedrører et projekt i medfør af § 1 både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder kan Energistyrelsen yde tilskud i forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger, der vedrører tilskudsberettigede arbejder.

Stk. 8. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere krav til indholdet af den finansielle leasingaftale som omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 4, nr. 1 og 2.