BEK 1114/2015 Art. 9
Puljen på 20 MW årligt i perioden 2013-2016
For puljen på 20 MW for året 2016 afholder Energinet.dk en ansøgningsrunde fra den 1. februar 2016 kl. 10.00 til og med den 31. maj 2016.
Stk. 2. Energinet.dk giver tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg inden for de underpuljer, der er anført i § 8, stk. 2, dog således at underpuljerne udgør 1/3 af den anførte mængde watt, forhøjet forholdsmæssigt med watt fra bortfaldne tilsagn, jf. § 14, stk. 4 og 5, fra de tidligere ansøgningsrunder. Fordeling sker efter den fremgangsmåde, som fremgår af § 8, stk. 3, og fremgangsmåden i § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen af underpuljerne. Puljen forhøjes med watt fra bortfaldne tilsagn fra 2015, indtil den nye ansøgningsrunde er afsluttet.
Stk. 3. Udnyttes et tilsagn fra ansøgningsrunden efter stk. 1 delvist, jf. § 14, stk. 4 og 5, falder watt fra bortfaldne tilsagn tilbage i den relevante underpulje, indtil ansøgningsrunden er afsluttet.
Stk. 4. De watt, som tillægges puljen efter stk. 2 som følge af bortfaldne tilsagn, fordeles med det for 2016 gældende pristillæg.