BEK 1114/2015 Art. 5
Anvendelsesområde og definitioner
Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 4, og stk. 8, nr. 3, i lov om fremme af vedvarende energi forstås solcelleanlæg, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, som ikke er etableret på taget af eller integreret i bygninger, medmindre disse er opført med henblik på opsætning af solceller, og som opfylder de øvrige betingelser i § 3 fra tidspunktet for nettilslutningen.
Stk. 2. Fælles solcelleanlæg, som ikke er etableret på taget af eller integreret i bygninger, medmindre disse er opført med henblik på opsætning af solceller, og som opfylder de øvrige betingelser i § 4 fra tidspunktet for nettilslutningen, er omfattet af § 47, stk. 5, nr. 2, og stk. 8, nr. 1.