Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1114/2015 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

BEK 1114/2015 Art. 3

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

Ved fælles solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 3, og stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi forstås et solcelleanlæg, som er etableret på taget af eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, og som opfylder følgende betingelser fra tidspunktet for nettilslutningen: 1) Anlægget ejes af flere fysiske personer i forening med lige ejerandele, lige indflydelse og lige hæftelse eller af en selvstændig juridisk enhed, som er direkte ejet af flere fysiske personer i forening, med lige ejerandele, lige indflydelse og lige hæftelse. 2) Der er ikke ret til nettoafregning, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. 3) Anlæggets installerede effekt udgør 6 kW eller derunder pr. fysisk person, der enten er medejer af anlægget eller direkte medejer af en juridisk enhed som nævnt i nr. 1. Der kan kun være en medejer pr. husstand. 4) Alle medejere er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højst 2 km fra det punkt, hvor anlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. 5) Ingen medejer eller anden person, som er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som en medejer, må være tilknyttet solcelleanlæg, som er etableret i tilknytning til den adresse eller ejendom, hvor ejeren er bopælsregistreret i CPR. Disse personer må således ikke a) afregne elektricitet, som er fremstillet på sådanne solcelleanlæg og leveres til det kollektive elforsyningsnet, b) nettoafregne elektricitet fra sådanne solcelleanlæg, jf. bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, c) være tilknyttet en forbrugsinstallation ejet af tredjemand, som afregner eller nettoafregner elektricitet fra sådanne solcelleanlæg, eller d) eje andele i en juridisk enhed, som ejer andele i sådanne solcelleanlæg. 6) Ingen medejer eller anden person, som er bopælsregistreret i CPR på samme adresse som en medejer, må være tilknyttet fælles solcelleanlæg som defineret i § 4 eller eje andele i andre fælles solcelleanlæg omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den selvstændige juridiske enhed nævnt i stk. 1, nr. 1, kan også være en forening. I så fald sidestilles et medlemskab med et ejerskab, og stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af foreningen.