Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1114/2015 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

BEK 1114/2015 Art. 15

Ansøgning om tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter § 47, stk. 4-8, i lov om fremme af vedvarende energi, og denne bekendtgørelse på baggrund af ansøgning.

Stk. 2. Ansøgningen udfyldes elektronisk på www.energinet.dk eller indsendes til Energinet.dk bilagt dokumentation for, at solcelleanlægget opfylder kravene til at kunne modtage pristillæg efter denne bekendtgørelse på tidspunktet for nettilslutningen.

Stk. 3. Energinet.dk fastsætter de nærmere krav til dokumentationen.

Stk. 4. Pristillæg efter stk. 1, er betinget af, at elproduktionsanlægget er anmeldt til det register, som er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregistret).

Stk. 5. Hvis der ansøges om pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, eller der ansøges om pristillæg på baggrund af et tilsagn efter § 47, stk. 8, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, skal dokumentationen endvidere være bilagt en erklæring om, at anlægget er etableret på taget af eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. Hvis bygningen er opført eller væsentligt ombygget inden for 12 måneder før tilsagnet eller ansøgningen, og byggetilladelse er påkrævet, skal ansøgningen om byggetilladelse samt byggetilladelsen også være bilagt.