Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1091/2015 · Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om sekretariatsbetjening af bestyrelsen

BEK 1091/2015 Art. 12

Habilitet og tavshedspligt

In KraftAmtlicher Text

Ethvert medlem af bestyrelsen samt sekretariatschefen skal underrette bestyrelsen, når der foreligger situationer, der kan give anledning til inhabilitet, herunder også forhold hvorom der kan rejses tvivl.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i et spørgsmål, at vedkommende er udelukket fra at deltage i bestyrelsens behandling af sagen. Beslutningen træffes i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet samt reglerne herom i nærværende forretningsorden. Det pågældende medlem deltager ikke i beslutningen herom.

Stk. 3. I tilfælde af inhabilitet er vedkommende udelukket fra at deltage i bestyrelsens behandling af sagen og skal forlade mødelokalet under behandlingen.

Stk. 4. Bestyrelsens stillingtagen til inhabilitet skal fremgå af referat af mødet.

Stk. 5. Bestyrelsen er forpligtet til at sikre, at personer, der bliver bedt om at yde rådgivning, jf. §§ 5 og 6, bliver orienteret om de gældende regler om habilitet og tavshedspligt, og at de pågældende personer skal gøre opmærksom på forhold, der kan begrunde inhabilitet.

Stk. 6. Sekretariatet skal orientere personer, der bliver bedt om at yde rådgivning, jf. §§ 5 og 6, om de gældende regler om habilitet og tavshedspligt, og de pågældende personer skal gøre opmærksom på forhold, der kan begrunde inhabilitet.