BEK 1083/2015 Art. 5
Krav til Energinet.dk
For oplysninger i datahubben om aftagenumre, der er undtaget fra afgift efter § 2, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet (særligt afgiftsforhold), skal der for hvert aftagenummer foretages verifikation af, at aftagenummeret kun vedrører forbrugere, som kan forbruge elektricitet undtaget fra afgift nævnt i lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2. Til verifikation efter stk. 1 anvendes oplysninger i registre i Energinet.dk.
Stk. 3. Verifikation efter stk. 1 skal være foretaget senest den 30. juni 2016. Fra og med den 1. juli 2016 skal der foretages mindst én verifikation i hver af de på hinanden følgende perioder af en varighed på 12 måneder (12-måneders verifikation).