BEK 907/2015 Art. 44
Indregning og måling
Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 45, og § 50, stk. 1, efter første indregning løbende måles til dagsværdi.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er aktiver.
Stk. 3. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.
Stk. 4. Hvis der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.