BEK 854/2015 · Bekendtgørelse om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed
BEK 854/2015 Art. 3
Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed kan meddeles virksomheder, der 1) vil drive personbefordring eller godstransport på jernbane som virksomhedens hovedaktivitet, 2) retligt er hjemmehørende i Danmark, 3) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, herunder har en egenkapital på minimum 750.000 kr., 4) ikke er blevet erklæret konkurs, 5) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, 6) ikke er blevet idømt straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder for overtrædelser i erhvervsforhold eller på transportområdet, 7) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af regler på det social- og arbejdsretlige område, herunder forpligtelser i henhold til lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, 8) ikke er blevet dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen, når der er tale om en virksomhed, som ønsker at udføre grænseoverskridende godstransport, der er omfattet af toldprocedurer, 9) i faglig henseende er kvalificeret til at drive jernbanevirksomhed, 10) råder over trækkraft, og 11) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 53 i jernbaneloven og dertilhørende regler.