Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 845/2015 · Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v.

BEK 845/2015 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Den ansatte har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn 1) inden arbejdet ved skærmterminalen påbegyndes, 2) med jævne mellemrum herefter og 3) når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminal.

Stk. 2. Undersøgelser omfattet af stk. 1 skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer.

Stk. 3. Den ansatte har ret til en øjenundersøgelse hos en speciallæge, hvis en undersøgelse som nævnt i stk. 1 og 2 viser, at dette er nødvendigt.

Stk. 4. Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis de undersøgelser, der er nævnt i stk. 1-3, viser, at dette er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte adgang til de undersøgelser, der er nævnt i stk. 1-3, uden udgifter og så vidt muligt inden for normal arbejdstid. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at sikre, at den ansatte får udleveret briller eller kontaktlinser som nævnt i stk. 4 uden omkostninger for den ansatte.