BEK 826/2015 · Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af visse fødevarer
BEK 826/2015 Art. 28
Nærmere bestemmelser om obligatoriske oplysninger
Denne bestemmelse finder anvendelse, medmindre andre mærkningsbestemmelser er fastsat i særlige EU-bestemmelser, især Rådets forordning (EU) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer og Rådets forordning (EU) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer.
Stk. 2. Angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er obligatorisk: 1) I de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed. 2) For kød, der omfattes af den kombinerede nomenklatur (KN) under de koder, som er nævnt i bilag 9.