Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 822/2015 · Bekendtgørelse om afviklingsforanstaltninger

BEK 822/2015 Art. 18

Kapitalnedsættelser og kapitalforhøjelser

In KraftAmtlicher Text

Beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1, sker på grundlag af følgende: 1) En værdiansættelse af virksomheden efter §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller den senest godkendte halvårsrapport eller årsrapport, hvis denne er aflagt efter værdiansættelsen. For broinstitutter eller porteføljeadministrationsselskaber den senest aflagte halvårsrapport eller årsrapport, eller hvis denne ikke foreligger selskabets åbningsbalance. 2) En beretning fra virksomhedens, broinstituttets eller porteføljeadministrationsselskabets bestyrelse, som i den udstrækning det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade virksomheden, broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for virksomhedens, broinstituttets eller porteføljeadministrationsselskabets stilling, som er indtruffet i perioden efter grundlaget i nr. 1 og indtil beslutningen. Dette krav gælder ikke, hvis beslutningen træffes inden eller i umiddelbar forlængelse af den endelige værdiansættelse i § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, når beslutningen træffes som led i gennemførelsen af en afviklingsforanstaltning efter denne lov.

Stk. 2. Hvis en forhøjelse af kapitalen skal ske helt eller delvist ved indskud af andet end kontanter (apportindskud), skal dette fremgå af beslutningen, der skal vedhæftes en oversigt over de indskudte værdier. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, idet oversigten udarbejdes ud fra grundlaget i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1, skal leve op til kravene i selskabslovens § 159 for kapitalforhøjelser eller § 188 for kapitalnedsættelser med de fravigelser, der følger af denne bekendtgørelse.