Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 820/2015 · Bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer

BEK 820/2015 Art. 27

In KraftAmtlicher Text

For indskud, som pr. den 31. maj 2015 indestår på børneopsparinger i henhold til lov, uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, skifteretskonti vedrørende dødsbo under offentligt skifte og deponeringskonti i henhold til deponeringsloven, yder Garantiformuen fuld dækning indtil indskuddets udbetaling.

Stk. 2. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 indestår på en etableringskonto i henhold til lov, yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb, indtil pengeinstituttet skal foretage udbetaling, jf. § 5, stk. 1, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Dækningen nedsættes med det udbetalte beløb.

Stk. 3. For betroede midler, som pr. den 31. maj 2015 indestår på advokaters klientkonti i henhold til lov, yder Garantiformuen fuld dækning for de betroede midler indtil det tidspunkt, hvor de betroede midler udbetales eller overføres til den berettigede indskyder eller i overensstemmelse med den berettigede indskyders anvisninger.

Stk. 4. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 bliver forvaltet i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5, yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb ind til værgemålets ophør.

Stk. 5. For indskud, som pr. den 31. maj 2015 bliver forvaltet i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til §§ 54 og 61 i arveloven, yder Garantiformuen fuld dækning for det indestående beløb ind til båndlæggelsens ophør.