BEK 425/2015 Art. 1
Begæring om domstolsprøvelse af en afgørelse, der kan kræves indbragt til prøvelse ved domstolene efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 112, kan fremsættes skriftligt eller mundtligt over for ethvert af kriminalforsorgsområderne og over for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 2. Fremsættes begæringen mundtligt, skal der gøres notat om begæringen og tidspunktet for dens fremsættelse. Ønsker den pågældende at uddybe og nærmere præcisere sin begæring, vil det ofte være hensigtsmæssigt tillige at gøre notat herom. Kopi af notatet udleveres til den pågældende.