BEK 302/2015 Art. 45
Helbredsundersøgelser og registrering af eksponerede
Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der kan være udsat for sundhedsskadelige påvirkninger, har adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år, hvis: 1) Påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen. 2) Det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under. 3) Den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer ringe risiko for den ansatte. 4) Der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.