Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 233/2015 · Bekendtgørelse om besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og grønlandske fiskefartøjer, som medtager op til 12 passagerer i indenrigsfart i Danmark og langs Grønlands kyster

BEK 233/2015 Art. 8

Om fartøjer som udelukkende anvendes til professionel oplæring i sejlads

In KraftAmtlicher Text

I erhvervsfartøjer eller grupper af erhvervsfartøjer i samsejlads, som udelukkende anvendes til professionel oplæring i sejlads, skal besætningen være på mindst en person, således at fartøjet eller fartøjerne har en tilstrækkelig besætning, der gør det muligt, at alle sejlads- og arbejdsopgaver kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Føreren af fartøjet eller føreren med ansvar for en gruppe af fartøjer, som nævnt i stk. 1, skal af reder være udpeget som kvalificeret instruktør og minimum have kvalifikationer, der svarer til det niveau, som oplæringen vedrører.

Stk. 3. For erhvervsfartøjer nævnt i stk. 1 skal fartøjernes respektive reder eller redere sikre, at: 1) fartøjerne anvendes i overensstemmelse med godt sømandskab, og at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, 2) fartøjerne er bemandet, konstrueret, udrustet og vedligeholdt, så de er egnet til formålet, og 3) at der foreligger en skriftlig sikkerhedsinstruks udfærdiget i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer, der under hensyntagen til fartsområdet indeholder sammensætningen af besætningen for de samsejlende erhvervsfartøjer. Stk. 4. Professionel oplæring i sejlads er sejlads, hvor en eller flere personer om bord undervises med henblik på, at de består en prøve i sejlads eller gennemgår et relevant uddannelsesforløb med henblik på oplæring i sejlads i den pågældende fartøjstype.