BEK 226/2015 Art. 7
Fra den 1. januar 2017 skal søfarende, der er omfattet af § 2, stk. 1, forevise dokumentation for at have gennemført genopfriskning af grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe, inden sønæringsbeviset kan fornyes.
Stk. 2. Søfarende, der fra den 1. januar 2017 har et gyldigt dansk sønæringsbevis, vil opfylde kravet om dokumentation for genopfriskning i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Menige søfarende, som ikke skal være i besiddelse af et sønæringsbevis, skal fra den 1. januar 2017, kunne fremvise dokumentation for, at vedkommende har gennemført ovennævnte kursus inden for de seneste 5 år.
Stk. 4. Indtil den 31. december 2016 kan skibsføreren udstede dokumentation for genopfriskning, jf. bilag 1, til søfarende, der ikke skal være i besiddelse af et sønæringsbevis, når de inden for de seneste 5 år har erhvervet mindst 12 måneders sejltid.