BEK 146/2015 Art. 4
Det forpligtende grundlag i henhold til § 2 skal indeholde følgende oplysninger: 1) Hvilke ejendomsejere der skal etablere parkeringspladserne. 2) Hvilke ejendomsejere der skal afholde udgifterne til etableringen af parkeringspladserne. 3) Antallet af parkeringspladser eller det samlede parkeringsareals størrelse. 4) Den præcise angivelse af parkeringspladsernes beliggenhed. 5) Tidspunktet for hvornår parkeringspladserne er eller forventes at være færdiganlagte og klar til ibrugtagning.
Stk. 2. Såfremt dispensationsansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ikke meddele dispensation efter denne bekendtgørelse.