BEK 108/2015 Art. 6
Imødekommer kommunalbestyrelsen efter betalingslovens § 4, stk. 2, en ansøgning, jf. § 3, stk. 1, fremsender spildevandsforsyningsselskabet på ejendomsejers anmodning tilbud om etablering af det nødvendige spildevandsanlæg på ejendomsejerens ejendom til opfyldelse af afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, samt tilbud om en afdragsordning for betaling af udgifterne forbundet hermed og for tilslutningsbidrag på vilkår fastsat i §§ 7-8. Tilbud skal sendes til ejendomsejer senest 4 måneder efter ejendomsejers anmodning.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes i tilfælde af kontraktligt medlemskab, jf. betalingslovens § 7 a.
Stk. 3. Hvis fristen for opfyldelse af afgørelsen efter § 28, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, er kortere end 1 år og 6 måneder, skal ejendomsejeren senest 1 måned efter modtagelse af afgørelse efter betalingslovens § 4, stk. 2, anmode spildevandsforsyningsselskabet om at fremsende tilbud efter stk. 1.
Stk. 4. Afgørelse efter betalingslovens § 4, stk. 2, om ret til at modtage tilbud og spildevandsforsyningsselskabets fremsatte tilbud bortfalder, hvis ikke ejendomsejeren senest 1 år og 6 måneder inden udløbet af fristen i afgørelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk.1, har anmodet spildevandsforsyningsselskabet om at fremsende tilbud og senest 1 år inden udløbet af denne frist har accepteret tilbuddet om udførelse og afdragsordning.