BEK 68/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til ændret afvanding
BEK 68/2015 Art. 5
Administration
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt et markkort, hvorpå de ansøgte arealer er indtegnet og identificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. Der skal anvendes et markkort, der sikrer en grad af nøjagtighed, som mindst svarer til graden af nøjagtighed i kartografi i målforholdet 1:5.000. De markblokke og markbloknumre, der fremgår af Fødevareministeriets markblokregister ved indgivelse af ansøgningen, og målforholdet skal fremgå af markkortet.