Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 68/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til ændret afvanding

BEK 68/2015 Art. 15

Andre forpligtelser

In KraftAmtlicher Text

Tilsagnsarealerne skal i hele tilsagnsperioden være udlagt som græs- eller naturarealer.

Stk. 2. Det eksisterende plantedække skal være opretholdt ved tilsagnsperiodens begyndelse, hvis tilsagnsarealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperiodens begyndelse har været udlagt som 1) græsarealer eller 2) arealer med andet plantedække, der kan opretholdes i tilsagnsperioden, og som er anvendeligt til afgræsning eller slæt.

Stk. 3. Tilsagnsarealer, der ikke er omfattet af stk. 2, skal være udlagt som græsarealer, der er etableret senest ved tilsagnsperiodens begyndelse. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den anførte frist for etablering.

Stk. 4. Det i stk. 2 og 3 anførte plantedække skal fastholdes i hele tilsagnsperioden. Stk. 2 og 3 finder dog ikke anvendelse for grøblerender.

Stk. 5. Uanset stk. 4 gælder følgende: 1) I det i stk. 2 og 3 anførte plantedække kan indgå andre plantearter end de, som indgik ved tilsagnsperiodens begyndelse, når der er tale om plantearter, der naturligt har indfundet sig på tilsagnsarealerne samtidig med, at de øvrige betingelser for tilsagnet er opfyldt. 2) NaturErhvervstyrelsen kan dispensere således, at plantedækket kan ændres, når ændringen efter NaturErhvervstyrelsens vurdering er en fordel for naturen, miljøet og landskabet. 3) Områder uden tilstrækkeligt plantedække, der er opstået som følge af de ændrede afvandingsforhold eller som følge af trampestier med lovlig adgang for offentligheden, eller som udgøres af dyreveksler, er tilladt. 4) NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at plantedækket midlertidig ikke opretholdes.