Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1254/2014 · Bekendtgørelse om støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed

BEK 1254/2014 Art. 5

Afgørelse om samt kriterier og betingelser for tilskud

In KraftAmtlicher Text

Radio- og tv-nævnet træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud, jf. § 3, efter følgende kriterier: 1) Uddannelsesaktivitetens indhold. Det tillægges vægt, at der ved de ydede tilskud sikres bredde i udbuddet af uddannelsesaktiviteter, således at der så vidt muligt ydes tilskud til såvel aktiviteter med fokus på kompetencer til indholdsmæssig tilrettelæggelse af programindhold, herunder indhold distribueret via internettet, som aktiviteter med fokus på tekniske, økonomiske og lignende programunderstøttende kompetencer, herunder internetbaseret distribution. Der lægges endvidere vægt på aktiviteter med fokus på at imødekomme mindretalsgruppers og mediesvage gruppers behov for adgang til de lokale radio- og tv-medier og på kvaliteten af de udbudte kurser. 2) Målgruppe. Det tillægges vægt, at deltagerne er tilknyttet de i § 2, stk. 1, 1. pkt., anførte ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer, disses organisationer eller sendesamvirker, eller at deltagerne tilhører mindretal eller mediesvage grupper, jf. § 2, stk. 2, nr. 3. 3) Ansøgers kompetence. Det tillægges vægt, at ansøger har kompetencer inden for undervisning og programvirksomhed og den ansøgte aktivitets indhold. 4) Indgåede partnerskaber mellem de ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer og disses organisationer m.v. Det tillægges vægt, at uddannelsesaktiviteterne udbydes i partnerskab med en eller flere stationer og organisationer. 5) Geografisk spredning blandt de tilskudsberettigede aktiviteter. Det tillægges vægt, at tilskud fordeles på uddannelsesaktiviteter, der afholdes forskellige steder i landet.

Stk. 2. Kriterierne i stk. 1 er opstillet i prioriteret rækkefølge. Tildelingen af tilskud sker således som udgangspunkt ved brug af det første evalueringskriterium, idet de efterfølgende kriterier kun anvendes, hvis flere ansøgere vurderes at stå lige ud fra det forudgående kriterium.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet skal i øvrigt lægge vægt på, at der er et rimeligt forhold mellem uddannelsesaktiviteten og tilskudsbeløbet.