Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1178/2014 · Bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg

BEK 1178/2014 Art. 2

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Køleenergimåler: Måler, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg. 2) Kombineret måler: Måler, der kan anvendes til måling af forbrug af både varmeenergi og kølenergi. 3) Fjernkøleanlæg: Køleforsyningsanlæg, der forsyner 2 eller flere køleenergiforbrugere med køleenergi fra et fjernkølenet, og som benytter væske, herunder vand, som varmebærende medium i et lukket anlæg. 4) Centralkøleanlæg: Køleforsyningsanlæg, der forsyner 2 eller flere køleenergiforbrugere med køleenergi fra en central kilde, og som benytter væske, herunder vand, som varmebærende medium i et lukket anlæg. 5) Udstyrsleverandører: Producenter, importører og forhandlere af køleenergimålere. 6) Køleenergileverandører: Virksomheder, der leverer køleenergi til køleenergiforbrugere mod betaling. 7) Køleenergiforbrugere: Virksomheder, boligejere eller beboere, der som aftagere af køleenergi udgør den part i transaktionen, som ikke har rådighed over måleudstyret.

Stk. 2. For klimatisk, mekanisk og elektromagnetisk miljø samt for påvirkende størrelser gælder definitionerne i punkt 1.3 i bilag I i bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.