Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1116/2014 · Bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser)

BEK 1116/2014 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

Udbydere af kurser skal være godkendt i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.

Stk. 2. Udbydere af kurser skal sikre følgende: 1) Der er tilknyttet en læge med ansvar for følgende: a) Tilsyn og ansvar med undervisning og træning i sundhedsfaglige procedurer. b) Tilsyn og ansvar for undervisernes sundhedsfaglige kompetencer og deres overholdelse af gældende bestemmelser for sundhedspersoners virke. 2) Kravene til sikkerhedsudstyr samt sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold vedrørende undervisningsudstyr og undervisningsfaciliteter, jf. bilag 11, er opfyldt. 3) Søfartsstyrelsen får indsendt oplysninger om fødselsdato og -år eller alder samt fødested samt fulde navn på personer, der har gennemført kurset.

Stk. 3. Tilsynet i stk. 2, nr. 1, skal udføres mindst én gang årligt. Tilsynet skal dokumenteres over for Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan stille krav om anvendelse af særligt indberetningssystem til indberetning af oplysningerne i stk. 2, nr. 3.

Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 1 godkender en udbyder uden for Danmark, jf. § 4, stk. 3, vurderes det i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder og institutioner, hvorvidt der i det pågældende land er forhold, som kan anses for sammenlignelige med kravene i stk. 2 og 3 for at sikre et tilfredsstillende niveau, herunder den tilsynsførende læges kvalifikationer.

Stk. 6. Søfartsstyrelsens kan opkræve betaling for godkendelse og kvalitetssikring af kursusudbydere i henhold til stk. 5.