BEK 1042/2014 Art. 6
Øvrige virksomheders egetforbrug af biogas m.v. i motoranlæg
Denne metode finder anvendelse for el-producerende motoranlæg, når den forbrugte mængde gas og brændværdien i gassen ikke opgøres efter metode 1 eller efter reglen i § 3, stk. 2.
Stk. 2. For motoranlæg, hvor der kun anvendes biogas m.v., opgøres det indfyrede energiindhold i gassen som el-produktionen i afgiftsperioden fra motoren divideret med en virkningsgrad, der er fastsat til 37,5.
Stk. 3. For motoranlæg, hvor der anvendes biogas m.v. og naturgas, opgøres det indfyrede energiindhold i denne biogas m.v. som el-produktionen i afgiftsperioden divideret med en virkningsgrad, der er fastsat til 37,5, reduceret med energiindholdet i det målte forbrug af naturgas.
Stk. 4. Hvis resultatet af beregningen i stk. 3 er negativt eller 0, skal der ikke betales afgift af gassen.