Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 957/2014 · Bekendtgørelse om sterilisation og kastration

BEK 957/2014 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Anmodning om sterilisation skal indeholde oplysning om navn, personnummer og bopæl for den, som skal have foretaget indgrebet.

Stk. 2. Anmodning om sterilisation kan indgives til en læge, herunder til egen alment praktiserende læge, eller regionsrådet.

Stk. 3. Ansøgning om sterilisation af en person, der opholder sig på et psykiatrisk sygehus eller en psykiatrisk sygehusafdeling eller er under tilsyn heraf, kan indgives til vedkommende overlæge.

Stk. 4. Følgende gælder om underskrift ved anmodning om sterilisation: 1) Ved anmodning om sterilisation af en person omfattet sundhedslovens § 109 skal personen selv underskrive. 2) Ved anmodning om sterilisation af en person omfattet af sundhedslovens § 110 skal den særligt beskikkede værge underskrive. 3) Ved anmodning om sterilisation af en person omfattet af sundhedslovens § 111 skal personen selv og forældremyndighedens indehaver eller den særligt beskikkede værge underskrive. 4) Ved anmodning om sterilisation af en person omfattet af sundhedslovens § 111, der er under 18 år og har indgået ægteskab, skal alene personen selv underskrive. 5) Ved anmodning om sterilisation af en person, der er under 18 år, og som ikke er gift, jf. sundhedslovens § 111, og hvor der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110, skal forældremyndighedens indehaver underskrive.