Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 945/2014 · Bekendtgørelse om offentlig rejsesygesikring ved rejse til Færøerne eller Grønland

BEK 945/2014 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Den offentlige rejsesygesikring omfatter fuld refusion af udgifter til 1) lægehjælp, 2) lægeordineret ophold og behandling på almindeligt sygehus (inkl. operationer og ambulancetransport) indtil den sikrede kan udskrives, 3) lægeordineret medicin, 4) lægeordineret medicinsk udstyr og hjælpemidler, 5) hjemtransport af en sikret, der på grund af sygdom eller tilskadekomst erklæres nødvendig af en læge, og af en ledsager samt medrejsende børn under 16 år efter ordination af en læge og 6) hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden, og af eventuel ledsager samt medrejsende børn under 16 år.

Stk. 2. Der ydes endvidere refusion af ekstraudgifter til 1) lægeordineret hotelophold m.v., hvor en behandling, der ellers ville kræve sygehusindlæggelse, kan foregå ambulant på et hotel, 2) lægeordineret hotelophold m.v. efter udskrivelse fra sygehus indtil hjemtransport kan gennemføres, jf. stk. 1, nr. 5 og 3) indhentning af en forud fastlagt rejserute, som følge af et af en læge anbefalet sengeleje.

Stk. 3. Refusion af ekstraudgifter i medfør af stk. 2 omfatter også ekstraudgifter for en af en læge ordineret ledsager samt medrejsende børn under 16 år.

Stk. 4. Den offentlige rejsesygesikring omfatter dog ikke udgifter i forbindelse med 1) syge- og fødselshjælp, der opstår i svangerskabets 9. måned, eller i forbindelse med abortus provocatus, 2) efterbehandling efter hjemkomst, 3) fortsat behandling, når såvel den behandlende læge som det i § 7 nævnte selskabs læge har besluttet hjemtransport, 4) udgift til trækiste, 5) tab eller beskadigelse af proteser af enhver art, samt briller, kontaktlinser, høreapparater m.v., 6) behandling i udlandet udover 3 måneder eller 7) skadetilfælde, der anmeldes senere end 6 måneder efter, skaden er sket. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra denne frist.