BEK 895/2014 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Indsamlingsnævnet
BEK 895/2014 Art. 9
Sekretariatets opgaver
Sekretariatet sørger under sekretariatslederens ledelse og i samarbejde med nævnets formand for sagernes forberedelse, udarbejder referater af nævnsmøderne, jf. § 13, og driver nævnets hjemmeside.
Stk. 2. Sekretariatet påser, at de modtagne anmeldelser m.v. opfylder betingelserne i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen. Sekretariatet påser endvidere, at indsamlere og organisationer har betalt de i indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 1-7, nævnte beløb. Sekretariatet afviser behandlingen af ansøgninger efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, i indsamlingsloven, hvis der ikke er modtaget betaling herfor.
Stk. 3. Sekretariatet påser, at der indleveres regnskab i overensstemmelse med regler herom i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen.
Stk. 4. Nævnet kan endvidere bemyndige sekretariatet til at varetage de i §§3-5 nævnte opgaver samt til at træffe afgørelse i sager om tilladelse til at anvende indsamlede midler til andre formål end angivet i meddelelsen, jf. § 6.