Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 859/2014 · Bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder m.v.

BEK 859/2014 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Følgende arbejder inden for eget forsyningsområde, som personale ansat hos vandforsyningsvirksomheder, personale ansat i et vandselskab og personale ansat i et serviceselskab, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, naturligt udfører som led i virksomhedens arbejde som ansvarlig for vandforsyningen, er undtaget fra kravet om autorisation som vvs-installatørvirksomhed: 1) Arbejder med ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. 2) Udskiftning af vandmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. 3) Små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med målerudskiftning eller tilsyn med installationen. 4) Arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejeren har vægret sig imod at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en umiddelbar sundhedsmæssig risiko.