Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 768/2014 · Bekendtgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen

BEK 768/2014 Art. 6

Annoncering og orientering

In KraftAmtlicher Text

Metroselskabet I/S skal ved ikrafttræden af denne bekendtgørelse orientere de beboere, der ifølge støjudbredelseskortene på et tidspunkt under anlæggelsen af Cityringen berøres af et støjniveau, der berettiger de pågældende til kompensation, genhusning eller overtagelse.

Stk. 2. Metroselskabet I/S skal orientere nye beboere eller en ny husstand på bopælen om disses ret til kompensation, genhusning eller overtagelse, når Metroselskabet I/S er blevet opmærksom på ændringer i husstanden.

Stk. 3. Orienteringen efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysninger om beboernes eller husstandens mulighed for at få kompensation, genhusning og overtagelse. Endvidere skal der oplyses om, at støjudbredelseskortene kan findes på Metroselskabet I/S’ hjemmeside.

Stk. 4. Metroselskabet I/S skal kun sende én skriftlig orientering efter stk. 1 og 2 pr. bopæl, uanset antallet af beboere i husstanden. Metroselskabet I/S skal i øvrigt fremsende støjudbredelseskort til de der anmoder herom.

Stk. 5. Metroselskabet I/S skal underrette husstanden senest to uger inden udløbet af en anlægsfase, hvis dette har betydning for størrelsen og udbetaling af kompensationer, jf. dog stk. 6. Ændring af kompensationens størrelse eller udbetaling kan først ske to uger efter, at denne underretning er foretaget.

Stk. 6. Metroselskabet I/S skal underrette husstande der er flyttet eller har anmodet om at flytte i erstatnings- eller genhusningsbolig senest to måneder inden begyndelsen på eller udløbet af en anlægsfase, hvis dette har betydning for retten til flytning til erstatnings- eller genhusningsbolig.