BEK 763/2014 Art. 1
Politiets Efterretningstjenestes journal, databaser mv.
Politiets Efterretningstjeneste fører en elektronisk journal med sager vedrørende efterretningstjenestens virksomhed.
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste skal senest 10 år fra sagsoprettelsen slette sager i den elektroniske journal, som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod sådanne personer.
Stk. 3. Politiets Efterretningstjenestes egne personalesager og sager om personsikkerhedsundersøgelser er ikke omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Sletning efter stk. 2 kan undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af Politiets Efterretningstjenestes opgaver gør det nødvendigt. Efterretningstjenesten underretter Tilsynet med Efterretningstjenesterne om en beslutning om at undlade sletning.