BEK 688/2014 · Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
BEK 688/2014 Art. 6
Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse for syge og invaliderede elever, jf. folkeskolelovens § 26, stk. 2, kan opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil, henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlig transport. Det er en betingelse, at eleven ikke derved får længere ventetid end sammenlagt 60 minutter dagligt. Om nødvendigt må der indrettes særskilt befordring mellem hjemmet og/eller skolen og nærmeste offentlige transport.
Stk. 2. I det omfang eleven er i stand til at befordre sig til og fra skole ved egen hjælp, hvis der stilles en sygecykel, en kørestol eller lignende hjælpemiddel til elevens rådighed, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin befordringsforpligtelse ved at afholde udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse af det pågældende hjælpemiddel.
Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at eleven følges til og fra skole, afholder kommunalbestyrelsen en eventuel udgift til ledsagerens befordring.