BEK 688/2014 · Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
BEK 688/2014 Art. 3
Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter folkeskolelovens § 26, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør, når det er relevant, spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne.
Stk. 2. Hvis det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet hele skolevejen, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for dette.