BEK 681/2014 · Bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS
BEK 681/2014 Art. 45
Fusion, spaltning og likvidation af masterinstitutter
Senest 2 måneder efter et masterinstitut har underrettet et feederinstitut om sin beslutning om at træde i likvidation, skal feederinstituttet meddele Finanstilsynet sin beslutning om, at 1) træde i likvidation, 2) investere mindst 85 pct. af feederinstituttets formue i et andet masterinstitut, eller 3) konvertere til en dansk UCITS af samme type, der ikke er et feederinstitut.
Stk. 2. En meddelelse, om at feederinstituttet har besluttet at investere mindst 85 pct. af feederinstituttets formue i et andet masterinstitut, skal være vedlagt en ansøgning om godkendelse af den ændrede investeringspolitik, herunder ændrede vedtægter eller fondsbestemmelser samt de oplysninger, der er nævnt i § 12, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. En meddelelse, om at et feederinstitut har besluttet at konvertere til en dansk UCITS, der ikke er et feederinstitut, jf. § 136, stk. 2, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., skal være vedlagt en ansøgning om godkendelse af den ændrede investeringspolitik, herunder ændrede vedtægter eller fondsbestemmelser.
Stk. 4. Hvis masterinstituttet har underrettet feederinstituttet om sin beslutning om at træde i likvidation mere end 5 måne-der inden likvidationens påbegyndelse, skal feederinstituttet give Finanstilsynet meddelelse i henhold til stk. 1-3, senest tre måneder inden likvidationens påbegyndelse.