BEK 681/2014 · Bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS
BEK 681/2014 Art. 4
Nationale fusioner
Bestyrelsen for en ophørende enhed skal udarbejde en skriftlig redegørelse, der supplerer fusionsplanen.
Stk. 2. For fusion af afdelinger skal redegørelsen indeholde 1) en begrundelse for fusionen, 2) oplysning om forskel i investeringspolitik mellem den ophørende og den fortsættende enhed, herunder om risikoen ved investering i den fortsættende enhed er den samme som risikoen ved investering i den ophørende enhed, 3) oplysning om forskel i omkostningsniveau mellem den ophørende og den fortsættende enhed, og 4) oplysning om, hvordan eventuelle overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i de fusionerende enheder, udbetales og beskattes.
Stk. 3. For fusion af danske UCITS skal redegørelsen indeholde en begrundelse for fusionen.
Stk. 4. Hvis bestyrelsen for den ophørende og den fortsættende enhed er den samme, kan fusionsplanen og fusionsredegørelsen udarbejdes som et samlet dokument.