BEK 681/2014 · Bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS
BEK 681/2014 Art. 31
Grænseoverskridende fusioner (fortsættende enhed er etableret i Danmark)
En ansøgning om godkendelse af en grænseoverskridende fusion skal indsendes til den ophørende enheds tilsyns-myndighed.
Stk. 2. Finanstilsynet modtager fra den ophørende enheds tilsynsmyndighed den information, som den fortsættende enhed har til hensigt at udlevere til sine investorer, og Finanstilsynet undersøger informationen for at vurdere, om informationen er passende.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at den i stk. 2 nævnte information ikke er passende ud fra et investorbeskyttelseshensyn, kan Finanstilsynet skriftligt forlange, at informationen ændres af den fortsættende enhed. Finanstilsynet underretter straks den ophørende enheds tilsynsmyndighed, hvis tilsynet forlanger som i 1. punktum.
Stk. 4. Finanstilsynet giver senest 18 arbejdsdage efter modtagelse af den information, som er nævnt i stk. 2, en endelig tilkendegivelse til den ophørende enheds tilsynsmyndighed, om hvorvidt tilsynet mener, at den information, der udleveres til investorer i den fortsættende enhed, er passende.