BEK 681/2014 · Bekendtgørelse om fusion og spaltning af danske UCITS
BEK 681/2014 Art. 26
Grænseoverskridende fusioner (ophørende enhed er etableret i Danmark)
Fra det tidspunkt, hvor fusionsinformationsdokumentet fremlægges for investorerne på den ophørende enheds kontor og hjemmeside, kan investorerne kræve sig indløst uden yderligere omkostninger end indløsningsomkostninger. Denne ret til indløsning ophører med at gælde fem arbejdsdage inden ombytningstidspunktet.
Stk. 2. Ombytningstidspunktet skal fastsættes således, at indløsningsperioden nævnt i stk. 1 mindst er 30 dage.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at den ophørende enhed udsætter indløsning, i henhold til § 74, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., eller at Finanstilsynet påbyder den ophørende enhed at udsætte indløsning i henhold til § 74, stk. 6, i samme lov.