Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 642/2014 · Bekendtgørelse om fastanbragte CO2-brandslukningsanlæg

BEK 642/2014 Art. 2

Generelle krav

In KraftAmtlicher Text

Hvor mængden af CO 2 skal beskytte mere end ét rum, skal den mængde, der er til rådighed, ikke nødvendigvis overstige den største mængde, der kræves for et af de således beskyttede rum. Installationen skal være udstyret med reguleringsventiler, der normalt er lukkede, og som er anbragt således, at de kan lede slukningsmidlet ind i det relevante rum. Rum, der støder op til hinanden, som har uafhængige ventilationssystemer, og som ikke er adskilt af inddelinger af mindst klasse A-0-standard, jf. bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr´, regel II-2/3, nummer 2, betragtes som ét rum.

Stk. 2. Rumfanget af trykluftbeholdere skal, omregnet til rumfanget af fri luft, lægges til maskinrummets bruttorumfang, når den krævede mængde brandslukningsmiddel beregnes. Alternativt kan der installeres et udtømningsrør fra sikkerhedsventilerne, som ledes direkte til den fri luft.

Stk. 3. Der skal forefindes midler, således at besætningen på en sikker måde kan kontrollere mængden af CO 2 i beholderne. Det må ikke være nødvendigt at flytte beholderne fuldstændigt fra det sted, hvor de er fastanbragt, med dette formål for øje. For så vidt angår systemer, der anvender CO 2 som slukningsmiddel, skal der forefindes ophængningsstænger til en vejeanordning over hver enkelt flaskerække, eller der skal forefindes en anden anordning til dette formål.

Stk. 4. Beholdere til opbevaring af brandslukningsmiddel, rør og tilhørende trykkomponenter skal være konstrueret til Søfartsstyrelsens tilfredshed i overensstemmelse med gældende regler for trykklasser under hensyntagen til deres placering og de maksimale omgivelsestemperaturer, der forventes at forekomme under sejladsen 2) ISO – 9809-1: Refillable seamless steel gas cylinders (design, construction and testing); ISO – 3500: Seamless Steel CO 2 cylinders for fixed fire-fighting installations on ships ISO – 5923: Fire Protection – Fire-extinguishing media – Carbon dioxide; ISO – 13769: Gas cylinders – Stamp marking; ISO – 6406: Periodic inspection and testing of seamless steel gas cylinders; ISO – 9329-1: Seamless steel tubes for pressure purposes – Technical delivery conditions – Part 1: Unalloyed steels with specified room temperature properties; ISO – 9329-2: Seamless steel tubes for pressure purposes – Technical delivery conditions – Part 2: Unalloyed and alloyed steels with specified elevated temperature properties; ISO – 9330-1: Welded steel tubes for pressure purposes – Technical delivery conditions – Part 1: Unalloyed steel tubes with specified room temperature properties; ISO – 9330-2 Welded steel tubes for pressure purposes – Technical delivery conditions – Part 2: Electric resistance and induction welded unalloyed and alloyed steels tubes with specified elevated temperature properties. .

Stk. 5. CO 2 - anlægs tilstand skal, på en sikker måde, kunne kontrolleres af skibets besætning, Anlæggene må ikke utilsigtet kunne udløses i forbindelse med kontrol, vedligeholdelse m.v. Vedligeholdelse og eftersyn skal foretages i henhold til vejledning fra FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) om vedligeholdelse og eftersyn af fastinstallerede CO 2 - brandslukningsanlæg 3) IMO circular MSC/Circ. 1381 Guidelines for the maintaines and inspection og fixed carbon dioxide fire-extinguishing systems eller Søfartsstyrelsens vejledning om eftersyn af CO 2 -anlæg .