BEK 611/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om afgivelse af erklæringer m.v.
BEK 611/2014 Art. 5
En erklæring skal indeholde oplysninger om: 1) Patientens navn, personnummer og adresse. 2) Sundhedspersonens navn, autorisations ID, virksomhedsadresse og uddannelse (herunder eventuelle speciallægetitel). 3) Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. 4) Hvorvidt patienten sædvanligvis benytter den sundhedsperson (f.eks. læge eller tandlæge), der har udfærdiget erklæringen.
Stk. 2. Sundhedspersonen skal anføre sin vurdering af patienten og medtage de forhold i erklæringen, som sundhedspersonen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæring.
Stk. 3. Erklæringen skal være dateret og forsynet med sundhedspersonens underskrift eller på anden måde entydigt kunne henføres til sundhedspersonen.