BEK 598/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor
BEK 598/2014 Art. 5
En tutor skal praktisere for den offentlige sygesikring og have praktiseret i mindst 3 år.
Stk. 2. Tutor skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Godkendelse sker efter indstilling fra uddannelsesrådet. Godkendelse kan gives for en periode af op til 5 år ad gangen.
Stk. 3. Tutor skal sammen med kiropraktoren tilrettelægge et uddannelsesprogram, der opfylder formålet med turnustjenesten, jf. § 2.
Stk. 4. Tutor skal deltage i et kursus, som er målrettet hvervet som tutor. Kurset tilrettelægges af uddannelsesrådet og godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Tutor er forpligtet til at levere dokumentation for ansættelsens varighed og forløbet af ansættelsen.