Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 587/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

BEK 587/2014 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

På sygehuse, klinikker m.v., hvor der benyttes fælles tværfaglig elektronisk patientjournal, har stedets ledelse det overordnede ansvar for patientjournalens opbygning, struktur, indhold og adgangen til at foretage journalføring, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den lægefaglige ledelse har det overordnede ansvar for den del af patientjournalen, som omfatter lægeforbeholdt behandling. Den tandlægefaglige ledelse har det overordnede ansvar for den del af patientjournalen, som omfatter tandlægeforbeholdt behandling og tandpleje. Den sygeplejefaglige ledelse har det overordnede ansvar for den del af patientjournalen, som omfatter sygefaglig pleje.

Stk. 3. På plejehjem, i plejeordninger, i privat- og offentlige klinikker og øvrige behandlings- eller plejesteder, hvor der ikke er lægeligt personale, og hvor der benyttes fælles tværfaglig elektronisk patientjournal, har stedets ledelse det overordnede ansvar for patientjournalen.

Stk. 4. De overordnet ansvarlige for patientjournalen, jf. stk. 1-3, skal løbende og ved skift til nye tværfaglige elektroniske patientjournalsystemer: 1) Sikre, at patientjournalen er opbygget og indrettet, så lovgivningens krav i forbindelse med journalføring kan overholdes. 2) Sikre, at patientjournalen struktureres, så den er overskuelig for de faggrupper af autoriserede sundhedspersoner, som benytter den. 3) Sikre, at journalføringen foregår således, at der er mulighed for at efterkontrollere de optegnelser, som bliver indført i journalen ved anvendelse af teknisk bistand. Ved teknisk bistand forstås personale, der rent teknisk indfører diktater eller lignende i den enkelte pa­ti‍ent­journal i skriftlig form. 4) Sikre skriftlige instrukser for kompetence- og ansvarsforhold ved brug af teknisk bistand i forbindelse med journalføring. 5) Føre tilsyn med den tekniske bistand, herunder sikre at journalføring sker snarest. 6) Sikre skriftlige instrukser for hvordan journalføring foretages i tilfælde af manglende adgang til den elektroniske tværfaglige patientjournal.