BEK 587/2014 · Bekendtgørelse for Færøerne om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler
BEK 587/2014 Art. 22
En patient, der i enkeltstående tilfælde er blevet undersøgt og/eller behandlet af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson, uden at der er tale om en fast tilknytning til denne, kan give samtykke til, at patientjournalen videregives til en anden privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson inden for samme faggruppe efter patientens valg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En læge, der virker som stedfortræder for patientens kommunelæge (vagtlæge, anden kommunelæge ved egen læges forfald eller anden kommunelæge, der behandler patienten), kan uden patientens samtykke videregive sine optegnelser om patienten til patientens kommunelæge, jf. § 24, stk. 2, nr. 3 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om patienters retsstilling.